Fra OrdetogIsrael.dkAf Enok Rønne-Rasmussen.
Antisemitisme
Et antisemitisk bedrageri: Bogen »Zions Vises Protokoller« har i de sidste hundrede år forårsaget mere lidelse for det jødiske folk end noget andet enkeltdokument. Det må være årsag nok til at se nærmere på fænomenet. Zions Vises Protokoller blev brugt af både Hitler og Stalin og er i dag en bestseller i den muslimske verden. Nogle mener, at det næst efter Bibelen er den mest udbredte bog i verden.
Zions Vises Protokoller blev udgivet første gang i Rusland i 1905. Bogen blev skrevet af en russisk ortotoks kristen, Sergei Nilus, som var overbevist om, at Antikrist ville komme i hans egen tid, og at verdens ende var lige for hånden.
Nilus var en hengiven nationalist og støtte af den russiske zar. Han fik selv støtte af det frygtede hemmelige politi. Den russisk-ortodokse kirke var et godt marked for Nilus’ ideer, som straks skulle læses i alle kirker i Moskva.
Først påstod han at have modtaget originalen fra en person, som sagde, at han havde stjålet dem fra de zionistiske arkiver i Paris. Senere tilskrev han originalen til den første zionistkongres i Basel 1897. Ja, teksterne skulle oven i købet være oplæst ved den lejlighed!
Afsløring
I maj 1917 offentliggjorde den engelske avis? »The Times« en del af Protokollerne for få dage senere at afsløre dem som falsknerier.
En korrespondent fra bladet, Philip Graves, havde i Konstantinopel mødt en russer, som af en flygtet officer fra det hemmelige russiske politi havde fået en belgisk bog. Det var en politisk satire trykt i Belgien i 1864, skrevet af en fransk sagfører, Maurice Joly. Den indeholder 25 fiktive samtaler i underverdenen mellem den italienske politiker Machiavelli (1469-1527) og den franske politiske filosof Montesquieu (1689-1755).
Satiren var vendt mod den franske Napoleon den 3., og bogen blev konfiskeret ved den fransk-belgiske grænse, hvilket forklarer, at den er så lidt kendt. Ved sammenligning viser det sig, at store dele af Protokollernes 24 kapitler er en afskrift eller omskrivning af Joly’s bog. Selv rækkefølge og struktur passer sammen. Napoleon den 3.’s despoti for at undertrykke det franske folk blev i Protokollerne tillagt jødernes sammensværgelse mod hele verden.
Joly’s bog var skrevet med politiske formål. I 1868 udkom en novelle, Biarritz, skrevet af en tysk antisemit, Herman Goedsche. Et kapitel med overskriften »På den jødiske kirkegård i Prag« er en imaginær synode ved midnat af ånderne af repræsentanter for Israels 12 stammer. Dette kapitel blev senere udgivet separat - med mindre ændringer - som en tale holdt af en overrabbiner og fik titlen »Rabbinerens tale«. Reaktionære grupper var storaftagere af den slags litteratur. I 1872 blev »Rabbinerens tale« oversat til russisk.
Forfatteren (læs forfalskneren) af Zions Vises Protokoller har anvendt i hvert fald disse to publikationer; men mange flere antisemitiske skrifter var i omløb i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor der rådede politisk ustabilitet, og hvor jødernes sociale situation var i bedring.
Det jødiske samfund i Schweitz lagde i 1934-35 sag an mod dem, som stod for udgivelsen af Protokollerne - for det meste nazister med forbindelse til Tyskland. Retssagen førte til en grundig undersøgelse af kilderne til Protokollerne, og dommen slog fast, at der var tale om falskneri. Domstolen brugte udtryk som »latterligt vrøvl«, »ærekrænkende« og »betændt læsning«.
Udbredelse
Allerede i 1920 blev Zions Vises Protokoller udgivet i England, USA, Frankrig, Tyskland og Polen. I løbet af 20’erne kom denne antisemitiske gift også til Sydafrika, Latin-Amerika, Kina og Japan. Den første danske oversættelse udkom først i 30’erne.
De forskellige udgaver er ikke direkte oversættelser, men indholdet tilpasses de nationale forhold. I den engelske verden beskrives den jødisk-kommunistiske eller den jødisk-tyske sammensværgelse mod England. I Polen er det forbindelsen mellem jøderne og de anti-kristne bolshevikker, som er motivet. I Sovjetunionen blev de tilpasset den kommunistiske propaganda i 50’erne, for så i 90’erne at blive brugt af den antisemitiske bevægelse Pamyat som vidnesbyrd om, at jøderne stod bag den kommunistiske undertrykkelse! En domstolsafgørelse i 1993 fastslog, at Protokollerne var falskneri og dømte Pamyat for antisemitisme.
Udgiverne påstod, at de aktuelle, kaotiske forhold i tiden beviste, at Protokollerne var sande. Havde der ikke været anarki, revolution, krig og financielt sammenbrud, netop som beskrevet i Protokollerne? Jøderne var selvfølgelig årsag til ondskaben.
Fascisterne brugte teksterne i Spanien (1939), kommunisterne brugte dem i USSR (Stalin 1951), og nazisterne brugte de samme tekster (1930’erne).
Bilkongen Henry Ford offentliggjorde Protokollerne i sin avis The Dearborn Independent fra maj til oktober 1920. Senere udgav han dem i bogform under titlen »Den Internationale Jøde«, som snart blev oversat til 16 sprog. Han kom dog på bedre tanker, men det tog 7 år. I 1927 kom han med en offentlig undskyldning, lukkede sin avis og standsede udgivelsen af bogen. Ikke desto mindre er Henry Fords bog i 90’erne blevet oversat til japansk.
I Tyskland blev Protokolerne grundstammen i den antisemitiske propaganda. Hitler brugte dem i Mein Kampf. Sammen med »Rabbinerens Tale« blev de en del af læseplanen i de tyske skoler allerede i 1935.
Hitler skriver om Zions Vises Protokoller i Mein Kampf: »Det er ganske ligegyldigt, hvilket jødehoved disse afsløringer stammer fra; det vigtigste er, at de ligefrem med gruopvækkende sikkerhed afslører jødefolkets væsen og virke, klarlægger den indre sammenhæng og de endelige mål... Den, der studerer de sidste hundrede års historiske udvikling ud fra denne bogs synspunkter, vil straks forstå den jødiske presses skrål. Thi når først denne bog er blevet folks fælleseje, kan man allerede betragte den jødiske fare som afværget.«
I Frankrig udkom Protokollerne i mere end 30 udgaver mellem verdenskrigene - flere af den med kommentarer.
I Danmark blev Zions Vises Protokoller genudgivet i 1980 i en udgave bestående af tre dele: nogle stærkt nazistiske kommentarer (58 sider), de 24 »protokoller« som i 1930-udgaven (90 bogsider) og til sidst 30 sider okkult mystik. Det er uhyggelig læsning.
Den arabiske verden
Under 2. Verdenskrig var der hyppige kontakter mellem nazisterne og de arabiske ledere, især stormuftien i Jerusalem, Hadj Amin Al-Husseini. Det er ikke overraskende, at Protokollerne er blevet oversat til arabisk og blevet en bestseller i den arabiske verden. Ofte trykkes uddrag og kommentarer i de officielle aviser, findes i skolernes bøger og er obligatorisk stof for soldaterne. Naturligvis har araberne populariseret teksterne til at passe til den jødisk-arabiske konflikt. Nu er det staten Israel, som er spydspidsen i jødisk imperialisme med verdensomspændende ambitioner.
I Hamas’s publikationer bruges Protokollernes tekst næsten ordret:
»Jøderne har overtaget verdensmedierne og de financielle centre. Ved at fremkalde revolutioner, krige og bevægelser som frimurerne, kommunisme, kapitalisme og zionisme, Rotary, Lions, B’nai B’rith etc. undergraver de samfundet som helhed for at fremkalde dets ødelæggelse, formidle deres egen umoral og korruption og overtage hele verden ved hjælp af deres favorit-organisationer som Folkeforbundet, FN og Sikkerhedsrådet. Deres plan er nøje beskrevet i Zions Vises Protokoller.«
Indholdet af protokollerne
Zions Vises Protokoller giver sig i 24 »protokoller« ud for at være referat af forhandlinger, men det er samme »røst«, der taler hele vejen. Taleren lader den fingerede jødiske sammensværgelse stå bag alle politiske frihedsbevægelser. Jøderne vil benytte disse politiske og sociale rørelser til at skabe verdenskaos, for at de så kan optræde som verdens frelsere og derigennem opnå verdensherredømme.
Jødernes plan går ifølge »protokollerne« bl.a. ud på:
at ødelægge den unge ikke-jødiske generation ved revolutionær undervisning,
at ødelægge familielivet,
at få magten over den offentlige mening ved at undertvinge pressen,
at ødelægge kunsten, litteraturen og musikken,
at undergrave respekten for religion,
at aflede masserne opmærksomhed, fra hvad der foregår, ved forlystelser og sportskonkurrencer,
at nedbryde gamle traditioner,
at demoralisere overklassen og fremkalde massernes raseri,
at forhøje arbejdslønnen uden fordel for arbejderen,
at udnytte frimurerordenen for senere at henrette dem,
at undergrave enhver form for forfatning for at kunne oprette det jødiske diktatur,
at organisere mægtige monopoler, som kan samle alle formuer, når den politiske krises time er inde,
at forberede nationernes dødskamp.
Afsluttende kommentar
Der er ingen tvivl om, at Zions Vises Protokoller er et svindelnummer, som i historiens løb er udnyttet og stadig udnyttes af grupper, som vil genere Israel og jøderne. Kendskabet til Protokollerne i Danmark er meget lille, men udbredelsen i den øvrige verden - i dag især den arabiske - er sørgelig stor. Det forpligter os til at kende omstændighederne og tage skarp afstand, når vi møder formuleringerne.
Kilde: http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=43
